Barkbiller er en underfamilie af snudebiller (Curculionidae), som er knyttet til barken på levende eller døde træer. De blev tidligere anset for en særlig familie. Barkbillerne er udbredt over hele jorden, og der kendes over 6.000 arter, heraf ca. 60 fra Danmark. De er ofte berygtede for deres angreb på forskellige skovtræer, og flere arter optræder som alvorlige skadedyr.
Scolytinae
Lille elmebarkbille (Scolytus laevis).
Det er gennemgående små, ca. 1-10 mm lange biller, som kendetegnes af en aflang, i reglen cylindrisk, behåret krop og et kort, snudeformet forlænget hoved, der oftest er indtrukket i det stærkt udviklede, forreste brystled. Følehornene er knæbøjede med et langt skaftformet rodled og ender i en veludviklet kompakt kølle. Benene er ret korte og kraftige.
Barkbiller yngler i forskellige træer og buske. De egentlige barkbiller, hvortil de fleste danske arter hører, lever i barken og den umiddelbart tilstødende vedzone på svækkede eller døde, men stadig friske træer. Visse arter kan tillige yngle i sunde træer. Ynglevirksomheden indledes med en sværmning, hvor de voksne biller opsøger passende ynglemateriale. Når dette er fundet, gnaver billen — hos nogle arter hannen, hos andre hunnen — en gang ind i barken og danner oftest et parringskammer inden for denne. Efter parring gnaver hunnen ud fra parringskammeret en eller flere længdegange (afhængigt af art), på hvis vægge æggene afsættes i små nicher. De blege og krumme larver gnaver hver en gang, oftest udgående vinkelret fra modergangen, og herved dannes sirlige og karakteristiske gangsystemer under barken. Hos de fleste arter ernærer larverne sig af træets vækstlag (kambiet). Forpupningen finder sted for enden af larvegangen. Enkelte arter danner ikke særskilte larvegange, men udvider blot ægkammeret til et fladt hulrum. Hos en mindre gruppe af barkbillerne, de vedborende, går hele gangsystemet dybt ind i veddet, og der dannes ikke særlige larvegange. Denne type barkbillers larver ernærer sig af en særlig type celler ("ambrosiaceller"), dannet af svampe, som dyrkes af de voksne biller i gangene.
Til de vigtigste hører typografen (Ips typographus), som lever på rødgran og i sjældne tilfælde også andre nåletræer, jættebarkbillen (Dendroctonus micans), der overvejende lever på sitkagran, og marvboreren (Tomicus piniperda), som lever på skovfyr. Siden slutningen af 1970'erne flere arter af elmebarkbiller (Scolytus spp.) optrådt skadeligt som smittebærere af den berygtede elmesyge, der overføres af de voksne biller ved deres ernæringsgnav.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.