Waxdick, Acipenser gueldenstaedti, størart, der findes i Sortehavet og Det Kaspiske Hav med tilhørende flodsystemer. Den kan blive 4 m og veje 600 kg. Den æder navnlig bundlevende snegle og muslinger. Dens rogn handles som ossietra-kaviar.