Sølvøkser
Sølvøksen Argyropelecus aculeatus bliver ca. 8 cm lang. Om dagen opholder den sig typisk i 300-600 m's dybde, men bevæger sig op til 100-300 m's dybde om natten.
Sølvøkser
Af /Photo Researchers/Ritzau Scanpix.

Sølvøkser er en familie af pelagiske dybhavsfisk, der hører til dragekæftfiskene (Stomiiformes). Der kendes ti slægter med tilsammen 74 arter, som træffes i alle verdenshave fra mere end 2.000 m og op til ca. 100 m's dybde.

Faktaboks

Også kendt som

Sternoptychidae

Den sølvskinnende krop er dyb og stærkt sammentrykt, og bugkanten er forsynet med store lysorganer. De største bliver ca. 10 cm lange.

En enkelt art, Olfers’ sølvøkse (Argyropelecus olfersii), er fanget nogle få gange i de dybere dele af Skagerrak.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig