Stenfisk

En stenfisk, Synanceia verrucosa, ligger godt camoufleret på havbundet ved Eilat i Det Røde Hav. Arten betegnes ofte som verdens giftigste fisk, og stik kan være livsfarlige for mennesker.

Stenfisk
Af /Photo Researchers/Ritzau Scanpix.

Stenfisk er en familie af godt camouflerede, giftige bundfisk i ordenen af panserkindede fisk. De er udbredt i Det Indiske Ocean og Stillehavet, hvor de bl.a. findes på koralrev. Der kendes ni slægter med 37 arter.

Faktaboks

Også kendt som

Synanceiidae

Det er kraftigt byggede fisk, som kan blive op til ca. 40 cm lange. Alle har giftkirtler i forbindelse med rygfinnens pigstråler. Giften er en nervegift, der er så stærk, at den kan være livsfarlig for mennesker.

Mest udbredt er arten Synanceia verrucosa, som findes på lavt vand i laguner og på koralrev i store dele af det indopacifiske område. Den lever alene, og føden består af fisk og krebsdyr. I rygfinnens stråler er der to furer, som leverer giften. Stik fra stenfisken er meget smertefulde og kan være dødelige for mennesker. Der er udviklet en modgift.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig