Risfisk
Medakaen eller den japanske risfisk (Oryzias latipes) holdes især i Asien som akvariefisk og er fremavlet i en række former og farver.
Risfisk
Af /AP/Ritzau Scanpix.

Risfisk er en slægt af små, overvejende sølvgrå benfisk i familien Adrianichthyidae i hornfiskeordenen (Beloniformes). Der kendes mere end 30 arter.

Faktaboks

Også kendt som

Oryzias

Navnet skyldes, at flere arter ofte findes på rismarker. De lever i fersk- og brakvandsområder fra Indien til Japan samt i det indoaustralske øhav. De kan blive op til 8 cm lange, men de fleste arter bliver betydeligt mindre. Risfisk lægger æg, og hunnen bærer ofte rundt på æggene, indtil de klækker.

Visse arter er populære akvariefisk, heriblandt medakaen (Oryzias latipes) og den meget farvestrålende O. woworae fra Sulawesi.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig