Hulefisk, fisk tilpasset livet i underjordiske søer og vandløb. De findes oftest i huler i kalkstensområder, men også i artesiske brønde. Der findes ca. 35 arter hulefisk, hvoraf halvdelen tilhører familier inden for karpeordenen (karper, karpelaks, maller); resten er fordelt på yderligere seks familier. Hulefisk er i forskellig grad tilpasset livet i mørke. Normalt er øjnene degenererede og i nogle tilfælde ikke synlige. Oftest har fiskene intet pigment, så de er hvide eller lyserøde. Endvidere er skælklædningen reduceret eller forsvundet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.