Flyvefisk
Flyvefisk (Cheilopogon melanurus) i glideflugt over havet ved øen Ascension.
Flyvefisk
Af /Shutterstock/Ritzau Scanpix.

Flyvefisk er beslægtet med hornfisk. De findes i de varme dele af alle oceaner og er enkelte gange truffet i danske farvande. Der kendes syv slægter med i alt 71 arter. De største flyvefisk kan blive op til 45 cm lange, men de fleste bliver sjældent længere end 30 cm.

Faktaboks

Også kendt som

Exocoetidae

Fælles for flyvefisk er de forlængede brystfinner. Hos nogle arter er også bugfinnerne forlængede. Hvis flyvefisk bliver forskrækket af et skib eller af jagende rovfisk, fx makreller og tun, svømmer de op gennem vandoverfladen. Oppe i luften spreder de finnerne og kan med gunstige vindforhold svæve op til flere hundrede meter. Da de ikke bevæger finnerne under flugten, burde de snarere kaldes svævefisk.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig