Barracudaer
Stime af europæiske barracudaer (Sphyraena sphyraena) i Middelhavet ud for Spanien. Selv om arten kan bliver mere end 1,5 m lang, når den som regel kun en længde på ca. 60 cm.
Barracudaer
Af /Science Photo Library/Ritzau Scanpix.

Barracudaer er en familie af slanke, geddelignende pigfinnefisk, der overvejende findes i tropiske have. De er rovfisk med fremspringende underkæbe og store dolklignende tænder.

Faktaboks

Også kendt som

Sphyraenidae

De største af familiens 29 arter bliver op mod 2 m lange, og dykkere frygter med rette ofte barracudaer mere end hajer. De er værdsatte sportsfisk, men i visse områder indeholder de en gift, der gør dem livsfarlige at spise (se ciguatera).

Den europæiske barracuda (Sphyraena sphyraena) lever i Østatlanten og Middelhavet og kan blive ca. 1,5 m lang. Der findes ingen rapporter om, at denne art har angrebet mennesker.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig