Vinger er i zoologien en parret struktur, der muliggør flyvning. Fra beskrivelsen af dyr er betegnelsen vinge overført til konstruktioner opfundet af mennesker. Flyvinger sørger for, at flyvemaskiner kan holde sig i luften, mens opdriften hos vingerne på en vindmølle udnyttes til at omsætte vindenergi til mekanisk energi.
vinge
Vinger hos dyr
Vinger findes hos tre nulevende dyregrupper: insekter, fugle og flagermus. De kendes desuden hos de uddøde flyveøgler (pterosaurer). Bedømt ud fra det store artsantal hos de nulevende grupper er der tale om en meget succesrig nydannelse.
Insektvinger
Insekternes vinger er to par hudfolder på andet og tredje brystled; fuldt færdige er de opbygget af en dobbelt kutikulamembran forstærket af hule ribber med blodkar, trakéer og nerver. Hos gamle insektgrupper som fx guldsmede bevæger de to vinger sig uafhængigt af hinanden, mens de hos de mere specialiserede grupper er hægtet sammen. Hos flere insektgrupper er kun det ene par fungerende flyvevinger, fx hos fluer.
Hvirveldyrs vinger
Hos hvirveldyrgrupperne er vinger dannet ud fra forlemmer. Hos fugle er over- og underarmsknogler relativt lange, mens hånd og fingre er reduceret, og selve bærefladen udgøres af de kraftige svingfjer. Hos flagermus er bærefladen en hudfold, afstivet af armknoglerne og de stærkt forlængede fingre 2-5. Flyvehuden er udspændt mellem kroppen, lemmerne og halen, hvor en sådan findes. Hos de forhistoriske flyveøgler var bærefladen ligeledes en hudfold, hvor armknoglerne og den stærkt forlængede fjerde finger udgjorde en kraftig forramme.
Vinger på planter
På frøene af visse planter, især træer som fx fyr, gran, elm, lind og løn, dannes særlige membraner kaldet vinger, som fremmer frøets vindspredningsevne ved at øge svævetiden.
Læs mere i Den Store Danske
Fagansvarlig for Flyvning
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.