Movile-hulen, hule i Rumænien nær ved Sortehavet. Den blev opdaget tilfældigt i 1986, da man prøveborede for at se, om fundamentet til et planlagt atomkraftværk kunne holde. Det kunne det ikke, da hele området er fyldt med kalkstenshuler og underjordiske varme kilder, og derfor opgav man kraftværket. Hulen har været forseglet fra omverdenen i flere millioner år. Pga. de varme svovlkilder i området har hulen en temperatur på 22 °C året rundt og et forhøjet indhold af svovlbrinte (H2S) i luften. Svovlbrinte er normalt dødelig selv i små mængder for de fleste organismer, men i hulen er der fundet 48 arter af huletilpassede terrestriske og ferskvandslevende hvirvelløse dyr, fx hjuldyr, igler, skorpiontæger, skolopendre og edderkopper. Heraf er 33 arter nye for videnskaben, og de nærmeste slægtninge kendes fra Afrika eller Madagaskar.
Økosystemet i hulen er enestående, fordi det ikke bygger på solenergi og planters fotosyntese, men kun på kemolithautotrofe svovlbakteriers kemosyntese. Svovlbakterierne henter energi fra svovlbrinten ved kemisk spaltning af denne, og energien bruges til at danne sukkerstoffer. Dette er grundlaget for alt liv i Movile-hulen. Et lignende økosystem kendes kun fra de hydrotermiske væld i dybhavet. Hulens kalkvægge og vandansamlinger har gule belægninger af svovlbakterier, som er fødegrundlaget for blinde og blege former af amfipoder og isopoder (krebsdyr) og vingeløse fluer. Disse dyr bliver spist af rovdyr som igler, skolopendre og edderkopper. De fleste af dyrene viser huletilpasning og har mistet hudens pigment eller mangler øjne; til gengæld er følesanseorganer som antenner udviklet til gigantiske proportioner.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.