Værnskov, skov, hvis hovedfunktion er at værne om den jord, som skoven selv står på, og/eller de tilgrænsende arealer, fx anden skov, landbrugsarealer, byer og veje. Værnskovsarealer findes i alle vindudsatte skove og kendes især fra de kystnære klitområder, hvor skovtræerne forhindrer sandet i at fyge ind på tilgrænsende landbrugsjorder. Betegnelsen bruges også i skovplanlægningen om de skovdele, som ikke tjener produktionsformål, men til sikring af den øvrige skovs produktivitet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.