Produktionsklasse, inden for skovbrug et udtryk for vækstydelse. For hver træart er der defineret et antal produktionsklasser ud fra den gennemsnitlige årlige vedproduktion i m3/ha, fra træet bliver plantet i kulturanlæg, til det bliver fældet ved omdrift. Produktionsklassesystemet supplerer højdeboniteringssystemet, hvor træerne inddeles i klasser efter forholdet mellem deres højde og alder; se også vedmasseopgørelse.