Stød, i skovbruget betegnelse for træstubben (inkl. roden), der står tilbage, når et træ fældes eller knækker. Normalt efterlades stødet til naturligt henfald i skovbunden. I visse tilfælde foretages stødrydning, før et areal genplantes, for at lette færdslen på arealet, fx ved anlæg af intensive juletræskulturer. I perioder med brændemangel er stød oparbejdet til brænde, fx under 2. Verdenskrig.