Skov - skovøkonomi, Skovbrugets forbrug af rå- og hjælpestoffer er meget lille, og erhvervet er således ikke særlig afhængigt af importerede varer og tjenesteydelser. Indtjeningen på en typisk dansk skovejendom kommer fra produktion af træ (40-75%), produktion af pyntegrønt (25-50%) og lejeindtægter, især for jagt (0-25%).

Skovøkonomi er ikke grundlæggende forskellig fra anden økonomi, men indeholder en række særlige problemstillinger, der navnlig er knyttet til den lange produktionstid og til de mange forskellige produkter. Der går op til 120 år, fra de unge træer plantes, til bevoksningen er moden til hugst. Desuden følger træproduktionen komplicerede biologiske processer, hvor indgreb kan have langtrækkende konsekvenser; fx påvirker planteafstanden slutproduktet, den hugstmodne bevoksning. Den modne bevoksning repræsenterer store værdier, så hugst på et forkert tidspunkt betyder store tab. Endvidere er der rumlige afhængighedsforhold mellem bevoksningerne at tage hensyn til; fx kan hugst af én bevoksning medføre skade på andre bevoksninger. Hertil kommer, at skovene giver mange miljøgoder, hvis omfang og kvalitet er mere eller mindre påvirket af træproduktionen, fx værn mod jorderosion, bevarelse af rent grundvand, rekreationsmuligheder samt levesteder for flora og fauna. Alle disse forhold kan genfindes i andre erhverv, især landbruget, men ikke med de ekstremer, der gør sig gældende i skovbruget.

Læs mere om skov.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig