Skov - miljødebatten, Verdensskovene udgør på samme tid en enorm økonomisk og økologisk resurse. Der blev globalt handlet 3,4 mia. m3 tømmer i 1994, et tal, der dækker over en markant stigning gennem de sidste 30 år som følge af mekaniseringen af skovbrugsdriften og den øgede globale samhandel. Samtidig har den øgede bevidsthed om skoves miljømæssige betydning ført til en heftig debat om bevarelse af verdens skovareal. På den ene side anses skovene således for at være en vigtig økonomisk indtægtskilde. Skovresursen repræsenterer en mulighed for økonomisk udvikling for internationale skovhugstfirmaer, for den enkelte bonde, der gennem afbrænding af små regnskovsområder lever på et eksistensminimum (se svedjebrug), og for ulandspolitikere. På den anden side har en række miljøinteressegrupper fokuseret på skovenes økologiske betydning og udvist stor pessimisme, der senere har vist sig at være overdreven. Debatten er til tider stærkt polariseret, og problemet bliver yderligere uigennemskueligt pga. det forhold, at de nationale tal for skovareal er meget vanskelige at sammenligne.
De globale tendenser er dog klare. De vestlige lande, som i løbet af industrialiseringen i 1700- og 1800-t. overudnyttede skovene, begyndte i slutningen af 1900-t. at genplante store områder, og FAO estimerer, at der 1990-95 var en tilvækst på 8,8 mio. ha skov i de vestlige lande. Ulandene står derimod for et voldsomt fald i skovareal, 65,1 mio. ha 1990-95, hvilket giver et stort samlet fald i verdens skovareal i perioden. Konsekvenserne for den biologiske mangfoldighed globalt er formentlig endnu større, da der ofte er en langt større biologisk mangfoldighed i en regnskov end i en tempereret skov.
Læs mere om skov.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.