Johann Georg von Langen, 1699-1776, tysk forstmand. Von Langen kom til Danmark i 1763 på foranledning af lederen af Det Kgl. Danske Forstvæsen, overjægermester Carl Christian von Gram (1703-80), der ønskede hjælp fra det udviklede tyske skovbrug til indførelse af ordnet drift af de kongelige danske skove. 1737-44 havde von Langen sammen med seks andre fremstående tyske forstmænd været med til at reformere skovdriften i Norge for at sikre brændselsforsyningen til sølvværket i Kongsberg.
Den Gram-Langenske Forstordning baseredes på meget langsigtet planlægning, inddeling og opmåling af skoven, taksation af skovbevoksningerne og skøn over den forventede produktion i fremtiden. Der indførtes nye træarter i skoven, hvoraf især rødgran, ædelgran, skovfyr, lærk og ahorn (ær) fik stor betydning. Principperne for skovdyrkningen omfattede anlæggelse af kunstige kulturer med unge planter af samme alder dyrket i planteskoler, regelmæssige udtyndinger af bevoksningerne og renafdrift efterfulgt af nytilplantning af arealet, når træerne havde nået den ønskede alder.
Forstordningen blev begrænset til skovene i Nordsjælland og indstilledes helt allerede i 1778 pga. von Langens sygdom og død, frasalg af store dele af krongodset og de meget store udgifter forbundet med reformarbejdet. Selvom von Langens virke i Danmark blev kortvarigt, er hans indflydelse på dansk skovbrug tydelig helt op til vor tid.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.