Løvskovsbæltet, den nemorale zone, plantegeografisk zone omfattende det meste af Vest- og Centraleuropa, hvor den naturlige vegetation er løvfældende skov af bl.a. bøg, eg, ask, elm og birk. Løvskov af lignende type forekommer også på sydsiden af Sortehavet (det pontiske område) og Det Kaspiske Hav (det euxiniske område). Det europæiske løvskovsområde bliver smallere mod øst og udgør i mellemste Rusland blot en kile mellem steppen i syd og den boreale nåleskov i nord.

De fleste træarter blomstrer om foråret, ofte før løvspringet, og er vindbestøvede. Skovbundens flora udgøres overvejende af flerårige urter med brede, tynde blade, fx bingelurt, lundfladstjerne og skovviol. Jordbunden er næringsrig brunjord, og løvskovsområderne er nu i stor udstrækning opdyrkede. Løvskov forekommer også i det østlige Nordamerika og i Østasien (nordlige og mellemste Kina, Korea samt det meste af Japan). Disse skove er artsrigere end de europæiske, hvor mange træarter forsvandt under istiderne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig