Antarktiske florarige, den sydligste plantegeografiske region, som er kendetegnet ved få, kuldetålende familier. Det omfatter foruden det antarktiske kontinent og sydspidsen af Sydamerika et antal mindre, sydlige øgrupper, fx Falklandsøerne i det sydvestlige Atlanterhav og Kerguelen i det sydlige Indiske Ocean.

På selve det antarktiske kontinent udgøres det meste af plantelivet af likener (ca. 400 arter), og langs kysterne findes bladmosser (ca. 75 arter); en bunke (Deschampsia antarctica) og en art i nellikefamilien (Colobanthus crassifolius) er de to eneste arter af karplanter på kontinentet.

Falklandsøerne har ca. 200 arter af karplanter, og vegetationen domineres af græsser og halvgræsser. New Zealands flora har et betydeligt antarktisk islæt, navnlig på de højest beliggende områder af Sydøen.

Fund af fossile pollen i Antarktis, bl.a. af sydbøg (Nothofagus), viser, at planter i klimatisk gunstigere perioder kunne bevæge sig mellem det sydlige Sydamerika og New Zealand/Australien ved at bruge Antarktis som spredningskorridor. Dette kunne selvsagt kun ske, mens de tre landområder stadig havde kontakt med hinanden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig