Plantegeografisk kan Sverige inddeles i fire regioner.

I løvskovsregionen i Skåne, Blekinge og langs vestkysten omtrent til Göteborg findes bøgeskov og anden løvskov af vest- og centraleuropæisk type, delvis med rig urtevegetation af guldnælde, hulrodet lærkespore, stor fladstjerne, bingelurt mv.

Den sydlige nåleskovsregion omtrent til en linje mellem Vänern og Gävle har blandingsskov med skovfyr, rødgran og forskellige løvfældende træer som eg, ask, elm og birk, men ikke bøg. I skovbunden er blåbær og tyttebær ofte almindelige, og mosser er fremtrædende.

Den nordlige nåleskovsregion nord for linjen mellem Vänern og Gävle er artsfattigere og mere ensartet, oftest domineret af rødgran og på tørre steder skovfyr; løvfældende træarter er bl.a. birk, asp, almindelig røn og seljepil. Store områder er forsumpet og præget af kær og højmoser, hvor der bl.a. vokser multebær, kæruld og forskellige stararter.

I den lavere fjeldregion fra det vestlige Dalarna til det nordlige Lappland, dvs. vest og nord for nåleskovsregionen, findes 3-6 m høj skov, der helt domineres af fjeldbirk, en regional race af dunbirk. På fugtige, næringsrige steder forekommer høje, storbladede urter som skovstorkenæb og engblomme. Over birkezonen præges vegetationen de fleste steder af pilekrat og andre dværgbuske som revling og melbærris. Snelejer, hvor sneen først smelter hen på sommeren, har særskilte plantesamfund.

De to førstnævnte regioner regnes til det mellemeuropæiske floraområde, de to sidste til det subarktiske. Kun få arter er udbredt over hele landet, og der kan skelnes mellem flere forskellige udbredelsestyper, hvor arterne ofte har en bestemt nord- eller sydgrænse. Endvidere er en del arter, fx klokkelyng, vestlige eller subatlantiske, mens andre, fx mosepost og skovkohvede, er østlige eller baltiske.

I Sverige findes ca. 1600 vildtvoksende arter af karplanter, ikke medregnet apomiktiske (se apomiksis) småarter af fx høgeurt og mælkebøtte.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig