Miljøteknologi, udstyr, materialer og processer, der er med til at sikre renere omgivelser, fx udstyr til røggasrensning og spildevandsrensning. En særlig form for miljøteknologi er processer og produkter, der både under fremstilling, anvendelse og bortskaffelse påvirker omgivelserne minimalt, se renere teknologi.

Institut for Miljøteknologi

Institut for Miljøteknologi, i dag DTU Miljø, er et institut på DTU. Indtil 1994 hed det Laboratoriet for Teknisk Hygiejne. Det blev oprettet i 1865 pga. behovet for at uddanne polytekniske kandidater med viden om vandforsyning og kloakering, hvilket var erkendt under koleraepidemien i København i 1853. Laboratoriets første professor var L.A. Colding. Siden 1970'erne har laboratoriet haft en førende international position inden for miljøteknologi, bl.a. takket være Poul Harremoës.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig