Økologisk råderum, den mængde resurser, fx vand, energi, dyrkningsarealer osv., der kan bruges om året, uden at vi forhindrer kommende generationer i at få den samme mængde og kvalitet af disse resurser. Dette begreb konkretiserer således en bæredygtig levevis og udvikling. Da især energiresurserne er meget skævt fordelt, vil det kræve betydelige nedsættelser af forbruget i Danmark og andre industrilande, hvis alle mennesker på Jorden skal have lige adgang til resurserne på en bæredygtig måde.

Se også bæredygtig udvikling.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig