Fotokemisk smog

Fotokemisk luftforurening over Los Angeles i august 2017. Forureningen indeholder bl.a. ozon og kvælstofdioxid. Kvælstofdioxid er brunlig og medvirker sammen med partikelforurening til farvningen af himlen over byen.

Fotokemisk smog
Af /Reuters/Ritzau Scanpix.

Fotokemisk smog er sekundær luftforurening. Det betyder, at der er tale om forurening, som ikke er direkte udledt (det kaldes primær forurening), men forurening, der i stedet er dannet under indvirkning af sollys i kæder af atmosfærekemiske reaktioner mellem hovedsagelig kvælstofilter og flygtige organiske kulbrinter.

I byområder stammer en stor del af denne forurening typisk fra biludstødning, men mindre industri og boligopvarmning kan i nogle lande fortsat være væsentlige kilder, også i byerne.

Begrebet smog stammer fra engelsk og er en sammenstilling af ordene smoke 'røg' og fog 'tåge'. Oprindelig vedrørte det overvejende den svovlforurening, som især skyldtes afbrænding af kul og tørv i private husholdninger i begyndelsen og midten af 1800-tallet. Først senere kom begrebet fotokemisk smog til, og det beskriver en anden type forurening, der, som allerede beskrevet, ikke er primær – det vil sige direkte udledt – men derimod dannet af kemiske reaktioner i luften.

Først omtalt

Når begrebet "fotokemisk smog" anvendes, er der således tale om forureningsepisoder med fotokemisk luftforurening, som i modsætning til den "klassiske smog" ikke hovedsagelig består af svovlforurening, men derimod af kvælstofoxider og kulbrinter.

Beskrivelser af denne type luftforurening optrådte i midten af 1940'erne efter observationer i Los Angeles-området, hvor atmosfæren farvedes brun, og sigtbarheden var stærkt reduceret. Under disse episoder blev der rapporteret om skader på planter, og en befolkning, som fik svien i øjnene og åndedrætsbesvær.

Hvad er fotokemisk smog?

Smog er en almindelig anvendt betegnelse for forurening over byområder, som i starten blev anvendt om hovedsagelig svovlforurening, der stammede fra boligopvarmning og madlavning i private husholdninger. Blandet de væsentligste komponenter fotokemisk smog er imidlertid ozon (O3) og kvælstofdioxid (NO2), mens også andre forbindelser, for eksempel PAN (betegnelse for peroxyacetylnitrat, CH3COONO2) og partikelforurening, spiller en rolle. Fotokemisk smog er således ikke et resultat af udledninger af svovlforbindelser, som man har set det i London Smog 1952 (se artiklen: historisk viden om helbredseffekter), men er, som allerede nævnt, et resultat af kemiske reaktioner mellem udledte kvælstofilter og flygtige organiske forbindelser.

Observeret i mange byer verden over

Siden de første episoder med fotokemisk smog blev registret i Los Angeles i 1940'erne, er fænomenet observeret i mange storbyer verden over.

Den brunlige farve er især et resultat af kvælstofdioxid, som er en brunlig gas, men også af partikelforurening i luften i og over et byområde. De høje koncentrationer af kvælstofdioxid skyldes udledninger, som er forbundet med forbrænding af fossile brændsler, og i byerne spiller også vejtrafikken en stor rolle. Samtidig betyder tilstedeværelsen af bygninger, at forureningen kun langsomt spredes ud af byerne. Fotokemisk smog er specielt et problem i forbindelse med varmt og solrigt vejr kombineret med lave vindhastigheder.

Sydeuropæiske byer og asiatiske megacities (dvs. byer med mere end 10 millioner indbyggere) som Mumbai, New Delhi, Beijing og Shanghai oplever ofte episoder med voldsom fotokemisk smog. Disse er dog kun eksempler, og fænomenet optræder også i storbyer i andre verdensdele.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig