byklima

En større by er typisk 1-2 °C varmere end det omgivende land. Det er der flere årsager til. Sammenlignet med et landområde, er byen mørkere og absorberer derfor solstråling bedre. I landområdet fører mere beplantning også til større varmeafgivelse ved fordampning af vand fra planternes overflade. I tillæg til den større absorption af solenergi, anvendes der megen energi i byen — først og fremmest til boligopvarmning og til trafik. Derudover bremser bygninger og andre konstruktioner i byområdet vinden, hvilket mindsker afkølingen. I den forbindelse virker bygningerne samtidig som et varmereservoir, således at forskellen på dag- og nattemperaturen bliver mindre. Kombinationen af højere temperaturer, og at nedbør ledes bort gennem kloakker, betyder, at byens luft generelt er mere tør end luften uden for byen.

Et studenterprojekt fra Roskilde Universitet viste i 2010'erne, at temperaturen i København netop var 1-2 °C varmere end temperaturen ude ved Roskilde Universitet. Man lavede studiet ved at køre i bil gentagne gang mellem Roskilde og København og undervejs måle udetemperaturen.

Den højere temperatur i byområdet betyder, at byen kan betragtes som en varme-ø. Over byen vil luften opvarmes og derfor stige op, da varm luft er lettere end kold luft. Det betyder, at kold luft fra de omgivende landområder trækkes ind i byområdet for at erstatte den opstigende varme luft. Derved får byen sin egen cirkulation, hvilket betyder, at der selv under meget vindstille forhold altid vil være en svag vind i byområdet. I London har man påvist, at vindhastigheden aldrig er under 1 m/s. Se også byforurening og luftforurening.

• luftforurening
• meteorologi, spredning og transport
• by og land, lokal og transporteret
• koncentration og udledning