Miljøtidsskrifter, tidsskrifter, der hovedsagelig beskæftiger sig med miljøspørgsmål. Allerede i 1960'erne bragte Stads- og Havneingeniøren artikler om især vand- og luftforurening, og siden 1970'erne har NOAH-bladet informeret om aktuelle miljøtemaer. Biologforbundets Kaskelot og Danmarks Naturfredningsforenings Natur & Miljø behandler et bredt spektrum af miljøemner, mens det mere faglige Vand & Jord især beskæftiger sig med vandmiljøet. Verdens Skoves Skov & Folk fortæller om bæredygtigt skovbrug overalt i verden, og Danmarks Jordbrugsvidenskabelige Kandidatforbunds Jord og Viden beretter i særlige temanumre om landbrugets miljøpåvirkninger.

Internationalt finder især artikler i Nature og Science en stor læserskare.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig