renere teknologi

For at fremme anvendelsen af renere teknologi er der siden 1987 gennemført en række handlingsplaner med tilhørende tilskudsordninger. Formålet med det første Udviklingsprogram 1987-89 var især at tilskynde små og mellemstore virksomheder, bl.a. jern- og metalvirksomheder samt træ-, møbel- og levnedsmiddelindustrier, til at udvikle og anvende renere teknologi i deres produktionsprocesser. På fx slagterier og i fiskeindustrien lykkedes det således at nedsætte både vandforbrug og udledning af forurenet spildevand til mindre end det halve. Med Handlingsplanerne 1990-92 og 1993-97 kom flere nye brancher til, bl.a. kemisk og grafisk industri samt plast- og tekstilindustri. Desuden blev indsatsen i højere grad vendt mod produkternes hele livscyklus.

Tilskudsprogram for renere produkter mv. 1999-2002 prioriterer bl.a., at der udvikles renere alternativer, som kan erstatte brugen af miljøbelastende kemikalier og materialer som fx ftalater og PVC. Desuden skal der ydes en særlig indsats inden for brancherne elektronik, tekstiler og godstransport. Elektronikbranchen er i hastig vækst, og produkterne skaber især problemer, når fx computerudstyr skrottes og ender som affald. I tekstilbranchen er søgelyset bl.a. rettet mod fremstillingen af naturfibre, der ofte foregår med et stort forbrug af pesticider. Godstransport er et eksempel på en serviceydelse, der ofte ligger uden for producenternes traditionelle ansvarsområde, men belaster miljøet i forbindelse med såvel produktion, distribution og anvendelse som bortskaffelse af kasserede produkter. På affaldsområdet lægges der især vægt på at udvikle bedre metoder til at sortere, indsamle, behandle og genanvende udtjente produkter.

Tilskud er blot et af flere offentlige styringsmidler, der kan fremme udvikling og anvendelse af renere produkter. Andre midler er afgifter på fx el og vand, afledning af spildevand og bortskaffelse af affald samt en mere miljøbevidst offentlig indkøbspolitik, hvor man fx forlanger, at leverandører arbejder efter særlige standarder for miljøstyring eller på anden måde dokumenterer hensyntagen til miljøet.

Også i de private husholdninger har afgifter på råstoffer og miljøbelastende produkter tillige med bedre uddannelse og information om miljøforhold bidraget til at ændre vore forbrugsvaner. Fx brugte danske husholdninger i slutningen af 1990'erne 25% mindre vand end i 1985. I samme periode faldt forbruget af fosfatholdige vaskemidler med mere end ¹/₃. Malinger og lakker, der før i tiden var baseret på organiske opløsningsmidler, er erstattet af vandfortyndbare produkter, og blyfri benzin har afløst blyholdig. Desuden vælges i stigende grad husholdningsapparater med et lavt energiforbrug, og mange køber økologiske fødevarer. Gennem sådanne valg har den private forbruger en væsentlig indflydelse på den fortsatte udvikling af renere produkter, en indflydelse, som forventes forstærket, efterhånden som miljømærkning, fx EU's Blomsten og det nordiske Svanen, udbredes til flere varegrupper.