Nitrogenfiksering, kvælstoffiksering. Mange bakterier og arkebakterier (Archaea) kan reducere frit kvælstof (N2) til ammoniak (NH3), der kan udnyttes i opbygningen af cellebestanddele. Enzymet nitrogenase findes hos alle disse bakterier. Mange anaerobe bakterier kan binde kvælstof, mens egenskaben er mindre udbredt hos aerober, da nitrogenase generelt ikke kan fungere ved tilstedeværelse af ilt.
Nogle planter udvikler rodknolde (se bakterieknolde) for at skabe ideelle, næsten iltfri vækstforhold for de kvælstofbindende bakterier. Mest udbredt og højest udviklet er symbiosen mellem ærteblomstrede planter og bakterier af slægterne Rhizobium og Bradyrhizobium. Også andre planter, fx el, havtorn og pors, har kvælstofbindende rodknolde, men her med bakterier af slægten Frankia.
Nogle fritlevende aerobe bakterier kan også binde kvælstof, og de må beskytte deres nitrogenase mod ilt ved enten binding af enzymet til specielle stabiliserende proteiner som hos Azotobacter eller ved dannelse af tykvæggede og ilttætte specialceller (heterocytter) som hos blågrønalger (cyanobakterier). Også Frankia danner tykvæggede afsnøringer af cellerne, da dens værts rodknolde ikke beskytter mod ilt. Kvælstofbinding kan også finde sted hos blågrønalger uden heterocytter, og i de åbne oceaner synes der at være en meget betydende binding af den heterocytløse blågrønalge Trichodesmium. Se også kvælstofkredsløb.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.