Mikrobiologi (Økologi), Der findes mikroorganismer overalt på Jorden og i meget store tal: Der er op til 100 mio. levende bakterier pr. gram jord og ca. 100.000 spiredygtige svampekim. Svampemycelium kan være repræsenteret ved op til flere kilometer hyfer pr. gram skovjord. I havvand er der i størrelsesordenen 106 bakterier pr. ml.

Både mikroskopiske observationer og DNA/RNA-analyser viser, at man stadig kun kan få en lille del af de mikroorganismer, der findes i naturen, til at vokse på de kendte mikrobiologiske substrater, måske blot 1%. Der opdages derfor fortsat mange nye mikroorganismer.

Blandt mikroorganismernes vigtige funktioner i naturen er nedbrydning af planternes indholdsstoffer: stivelse, cellulose, lignin m.m. Svampene er i kraft af deres hurtige vækst hen over døde plantedele mest effektive, og de danner enzymer, der kan nedbryde alle disse stoffer med ilt. Bakteriernes rolle er mindre kendt, men de står ofte for den endelige mineralisering.

De enzymer, som nedbryder naturlige organiske stoffer, kan også nedbryde syntetiske forbindelser som organiske kemikalier og pesticider, og både svampe og bakterier spiller en stor rolle for disse stoffers nedbrydning i jord, spildevand og grundvand.

Også i forbindelse med omsætning af kvælstofholdige forbindelser er bakterier en aktiv part. Først dannes ammoniak under nedbrydningen af proteiner og aminosyrer. Den frigivne ammoniak omsættes af nitrificerende bakterier til nitrat, der kan optages af planter eller benyttes af de denitrificerende bakterier, som danner nitrogen (kvælstof, N2) eller lattergas (N2O), der afgives til luften. Ved nitrogenfiksering, som udelukkende kan udføres af visse bakterier og blågrønalger (cyanobakterier), kan N2 igen bindes i organismer og dermed kanaliseres ind i fødekæderne. Rhizobium-bakterien binder kvælstof i bakterieknolde på rødderne af ærteplanter, og Frankia i knolde på el, pors og havtorn. Se også kvælstofkredsløb.

Bakterier er også ansvarlige for omsætningen af svovlforbindelser i jord og især havsedimenter; omsætningen af organisk stof i havet foregår med sulfatreducerende bakterier som et vigtigt mellemled. Bakterier deltager ligeledes i omsætningen af jern- og manganforbindelser.

De store mængder af bakterier og svampe, der vokser op under nedbrydningen af plantemateriale, skaber grundlaget for den underjordiske saprotrofe fødekæde. Mikroorganismerne ædes af protister og orme som fx rundorme, der selv ædes af større hvirvelløse dyr (invertebrater). Mikroorganismepopulationerne græsses på denne måde løbende og holdes derfor på begrænsede størrelser, selvom de enkelte organismer deler sig hurtigt, og arterne derfor har et voldsomt vækstpotentiale.

I havets frie vandmasser er mikroorganismerne vigtige i omsætningen af organisk materiale. En særlig fødekæde, den mikrobielle løkke, omfatter bakterier, alger, flagellater og ciliater: Planktonalger udskiller opløst organisk stof, som er føde for bakterier, der ædes af flagellater, som ædes af ciliater. Disse er fødegrundlag for vandlopper og dermed i sidste ende for fisk (se hav (havøkologi)).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig