Inokulation er indføring af mikroorganismer eller giftstoffer i en levende organisme. Man inokulerer for at studere mikroorganismernes vækst og udvikling, deres sygdomsfremkaldende evne, virkningen af giftstof på organismen, eller hvordan en immunreaktion bedst stimuleres.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af latin inoculatio, af in- og afledning af oculus 'øje' i betydningen 'knop'.

Derudover betyder inokulation at tilsætte mikroorganismer til et dyrkningsmedium (som agarmedium i petriskåle eller bouillon i reagensglas eller flasker), for at de skal vokse og reproducere sig.

Inokulation i en levende organisme

Inokulation bruges diagnostisk, ved at man sprøjter materiale ind i dyr. Metoden benyttes især, hvis der ikke er andre måder at dyrke materialet på. Eksempelvis kan betændt væv eller urin sprøjtes ind i låret på et marsvin ved mistanke om tuberkulose for at undersøge, om marsvinet efterfølgende viser tegn på sygdommen. I dag anvendes sådanne forsøg sjældent og mest ved undersøgelse af nyopdagede mikroorganismer.

Ved brug af "levende" vacciner på mennesker, fx BCG-vaccinen mod tuberkulose, bruges også betegnelsen inokulation. Inokulation adskiller sig fra vaccination, ved at smitstoffet, der indføres i kroppen, er svækket og ikke fremkalder sygdom; man udsættes således for samme type mikroorganismer, der forårsager sygdom, men i stedet for at blive syg, bliver man immun over for sygdommen.

Når et smitstof indføres direkte i blodbanen, fx ved sprøjtestik, insektbid, seksuel kontakt eller blodtransfusion, kaldes dette inokulationssmitte. Sådan smitter bl.a. hiv, hepatitis B- og hepatitis C-virus samt Borrelia. For at undgå smitte ved blodtransfusion eller brug af blodprodukter undersøges donorblod (screenes) for de sygdomme, der er risiko for at overføre med blodet.

Inokulation på dyrkningsmedier

Når man overfører et inokulat, dvs. et prøvemateriale indeholdende mikroorganismer, til et dyrkningsmedium, hvor mikroorganismerne kan vokse og reproducere sig, kaldes det poding eller inokulering.

Når man inokulerer, er der vigtigt at bruge aseptiske metoder og sterilt udstyr, så man undgår kontaminering, dvs. forurening med uønskede mikroorganismer. Efter inokulering er næste trin inkubation. Dette betyder, at prøvematerialet skal kunne vokse under gode vækstbetingelser; det vil fx sige et godt vækstmedium, den rigtige temperatur, gode fugtighedsforhold og korrekt atmosfære.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig