Vækstregulering, styring af planters vækst, frugtkvalitet og blomstring gennem beskæring og udtynding. Disse metoder suppleres i stigende grad med kemisk vækstregulering, som har stor erhvervsmæssig betydning for såvel land- som havebrug. Fælles for kemiske vækstreguleringsmidler er, at de ændrer planternes hormonbalance og dermed cellevæksten eller celledifferentieringen; se også plantehormoner.

I landbruget benyttes kemiske vækstreguleringsmidler helt overvejende til at hindre lejesæd i korn og frøgræs, dvs. at kornstråene knækker før høst og ligger fladt hen ad jorden. Lejesæd besværliggør høsten og forringer ofte kvaliteten af det høstede korn. Ved sprøjtning med vækstreguleringsmidler i den periode, hvor strået dannes, forkortes cellerne, hvorved strået bliver kortere og mere stift. I Danmark anvendes især stråforkortningsmidler med aktivstofferne ethephon og klormequatklorid. Ethephon omdannes i planterne til plantehormonet ethylen, der hæmmer auxintransporten (se auxiner), mens klormequatklorid hæmmer planternes syntese af gibberelliner og dermed cellernes strækningsvækst (se også planter (væksthæmning)).

I frugtavlen benyttes sprøjtning med vækstreguleringsmidler til frugtudtynding. De tilbageblivende frugter får derved mere næring og bliver større, og salgskvaliteten bliver bedre.

I stueplanteproduktionen anvendes lignende vækstreguleringsmidler til at frembringe små, kompakte potteplanter med en rig blomstring, fx julestjerner og krysantemum.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig