Væksthussnudebille, Otiorhynchus sulcatus, op til 10 mm lang, nataktiv øresnudebille, der optræder som skadedyr i væksthuse og på friland. Arten har mange værtsplanter, fx jordbær og rododendron, hvor de voksne biller gnaver af blade, "billetklip", og larverne af rødder. Formeringen sker ved jomfrufødsel. Se også biller (skadedyr).