Rødmarv, sygdom på jordbær, der forårsages af svampen Phytophthora fragariae. Svampen angriber primært plantens rødder, der får røde ledningsstrenge, marv. Svampens tykvæggede hvilesporer kan overleve i mere end ti år i jorden og dermed umuliggøre jordbærdyrkning på smittede arealer. Rødmarv spredes med smittede planter, jord, færdselsmidler etc. og er vanskelig at bekæmpe.