Jorddesinfektion, behandling af jord med henblik på at bekæmpe skadegørere i jorden, dvs. svampe, rundorme (nematoder), insekter og ukrudt. Behandling kan udføres ved dampning med kemiske midler eller i mindre omfang ved varmebehandling med vanddamp. Da behandling er meget dyr, anvendes jorddesinfektion ikke i traditionelle landbrugsafgrøder, men kun i visse højværdiafgrøder, bl.a. i væksthuse. Heller ikke her er metoden dog længere særlig anvendt, bl.a. fordi mange af de kemiske midler er blevet forbudt.