Stald, bygning, der huser husdyr som kvæg, svin, får, heste eller fjerkræ. For visse dyr som fx kyllinger er det nødvendigt med fuldt varmeisolerede stalde, men uisolerede eller delvis isolerede stalde er de almindeligste. Stalde skal rumme faciliteter til fodring, udmugning og flytning af dyr, fx køer til malkning. God hygiejne og rengøringsvenlighed, fx særlige afløbssystemer, er i dag grundlæggende kvalitetskrav til stalde. Specielt hvad angår malkestalde, herunder automatisk malkning, er der meget høje krav til hygiejnen. Ligesom alt andet byggeri skal også stalde have særlige flugtveje, både for dyr og mennesker.

Ud over de tekniske krav har man siden 1970'erne i stadig større grad interesseret sig for dyrenes velfærd. Produktion af tremmekalve er således blevet forbudt, og fra 2005 forbydes opbinding af grise. Bl.a. ved Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet, på Forskningscentrene Foulum og Bygholm forskes der i udvikling af nye, forbedrede staldsystemer med produktionsforbedrende såvel som etologiske (adfærdsbiologiske) forhold for øje.

Kvæg

I Danmark er udviklingen gået fra at holde kvæg bundne i lukkede stalde til at have dem i løsdrift, dvs. som fritgående dyr i stalde med malkestald, ædeplads og hvileafdeling. I sengebåsstalde har hver ko en bås at hvile i (ca. 1,2 m i bredden og 2,4 m i længden) i fred for andre køer. En dybstrøelsesstald er et fælles, halmstrøet liggeareal.

Svin

Også i svineproduktionen er staldene for størstepartens vedkommende opbygget efter løsdriftsprincippet. På den måde undgås mange af de dyrevelfærdsproblemer, der fulgte med den ældre opbindingsmetode, men til gengæld belastes dyrene af indbyrdes mobning og slagsmål. Dette søges dæmpet vha. halmstrøelse og forskellige former for legetøj. Ofte opstaldes drægtige søer i særlige stisystemer med adskilte hvile- og motionsarealer. Svinehold med udendørs læhytter, sohytter, til fritgående svin har fået en vis udbredelse til søer og smågrise.

Fjerkræ

Der skelnes mellem en række forskellige burformer til ægproduktion; således er skrabeæg produceret i stalde med højst syv høner pr. m2, mens æg fra fritgående høns er fra bedrifter, hvor hønsene har adgang til et udendørs, vegetationsdækket areal. Slagtekyllinger opfedes ofte i store, uopdelte stalde med tusinder af fugle.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig