Faktaboks

P.P. Pinstrup

Peder Pedersen Pinstrup

Født
14. december 1861, Vokslev
Død
30. juni 1934, Vokslev

P.P. Pinstrup. Fotograf: Joh. Crone.

.

P.P. Pinstrup var en dansk landmand og politiker.

Pinstrups traditionelle landmands- og højskolebaggrund blev under indtryk af 1890'ernes krise parret med en agrarisk protestholdning, som blev hans kendingsmærke som venstrepolitiker og organisationsleder.

Hans faste udgangspunkt var De Jyske Landboforeninger, hvis formand han var 1918-1930. Organisationskarrieren kronedes med posten som Landbrugsraadets præsident 1920-1933.

Som organisationsleder og som medlem af Folketinget 1903-1932 så han det som sin hovedopgave at bekæmpe bylivet i alle dets afskygninger, da livet på stenbroen efter hans opfattelse forråede det sunde, det gudgivne i menneskers sind. Bondegerningen udfoldede sig på naturens betingelser modsat fabrikslivet, hvor kapitalister og fagforeningsfolk i fællesskab delte kagen til skade for andre. Stærkest vendte han sig mod de partifæller, som var villige til at gå på kompromis med socialdemokrater og radikale. Pinstrups dybtfølte forargelse fandt her prægnante udtryk i en bondepolitisk retorik, han mestrede som få.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig