En malkemaskine er betegnelsen for et udstyr til malkning af husdyr, især køer. I moderne mælkeproduktion i i-lande er malkning af køer helt overtaget af malkemaskiner.

Malkemaskinens funktionsmåde

En malkemaskine består af en vakuumpumpe, pulsator, mælkecentral med fire pattekopper og diverse slanger. Princippet i maskinen er at efterligne kalvens suttebevægelser, som trækker mælken ud af koens yver.

På nogle maskiner bliver der monteret udstyr til automatisk aftagning, til måling af mælkemængde og til test af mælkens kvalitet.

En del malkemaskiner er i dag integreret i automatiske malkesystemer (AMS), hvor en robotarm sørger for automatisk påsætning af pattekopperne på yveret.

Malkning af geder og får

Malkemaskiner er primært udviklet til malkekøer, men der findes også maskiner med to pattekopper til malkning af geder og får.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig