Jordbehandling. Øverst stubkultivering, der har til formål at indarbejde afgrøderester i jorden samt at bekæmpe kvik og andet rodukrudt. Som anden dyb jordbehandling foregår den om efteråret. Såbedstilberedning og såning foregår i stigende grad i samme arbejdsgang. Nederst sås på nypløjet jord med såmaskine, hvor der foran er monteret slæbeskinne (nærmest traktoren) og pakvalse. Kombinationsredskabet reducerer markfærdslen med op til 80% og udelukker uønskede påvirkninger fra vejrliget i tiden mellem såbedstilberedning og såning.

.

Harvning.

.

Harvning.

.

Jordbehandling, mekanisk bearbejdning af dyrket jord med det hovedformål at vedligeholde eller forbedre jordens fysiske struktur, som har afgørende betydning for vigtige egenskaber som porøsitet og vandholdende evne og dermed for kulturplanternes spiring, rodudvikling og vækst.

Jordstrukturen udgøres af den indbyrdes sammenhæng og lejring af humus, ler, silt og sand. Afgrøder med en lang vækstperiode og et dybtgående rodnet virker forbedrende på jordstrukturen, hvorimod ensidig dyrkning af sommerafgrøder og megen færdsel på marken er ødelæggende for strukturen. Ved jordbehandling kan desuden ukrudt og sygdomme bekæmpes og planterester og husdyrgødning indarbejdes i jorden. I særlige tilfælde kan der være behov for at løsne jorden under pløjedybden ved en såkaldt grubning.

Valget af redskaber og behandlingsmetode afhænger af formål, årstid, jordtype og forfrugt. Normalt foregår den stærkeste og dybeste jordbehandling om efteråret, hvor formålet er at nedbringe planterester fra den tidligere afgrøde og evt. bekæmpe rodukrudt, fx kvik og tidsel. Jordbehandlingen afsluttes oftest med en pløjning, mens jorden er letbearbejdelig for ploven, der gennemskærer, løsner, bryder og vender jorden. Pløjningen har den vigtige effekt at øge det porerumfang i jorden, som er en af forudsætningerne for en god struktur ved etablering af såbed. Ca. 60% af pløjelagets rumfang skal bestå af store og små jordpartikler i krummelejring, og det resterende rumfang af luft- eller vandfyldte mellemrum eller porer.

Pløjearbejdet bliver i stigende grad flyttet fra efteråret til forårsperioden, bl.a. som følge af forbud mod udbringning af husdyrgødning om efteråret. Forårspløjning og såbedstilberedning kan være vanskelig, især på lerjorder, men er mulig ved en ændret behandlingsteknik, hvorved den åbne og løse jord samtidig med pløjningen komprimeres med en furepakker. Umiddelbart efter gennemføres såbedstilberedning og såning i én arbejdsgang ved hjælp af et rotorharvesæt, der er monteret med en pakvalse og en såmaskine. På sandede jordtyper harves den nypløjede og pakkede jord med en kompaktharve, hvorpå såmaskinen er monteret. Begge typer maskinsæt er også velegnede til at skabe et godt såbed for efterårssåede afgrøder, og ved at kombinere arbejdsgangene kan færdselen på marken reduceres med 50-80%, og risikoen for traktose mindskes.

Ved harvning udføres en mere overfladisk jordbehandling end ved pløjning: en løsning, pakning, findeling og forskydning af jorden. Ved såbedstilberedning anvendes harver med mindre, næsten lodretstillede tænder, som efterlader de mindre jordknolde nederst og de største øverst i bedet, hvilket sikrer gode spiringsbetingelser for sæden. Ved harvning af stubjord efter høsten anvendes harver med kraftige, fremadrettede tænder, der opblander planteresterne i jorden. Ved tromling knuses større jordknolde, og jorden sammentrykkes omkring sæden, så tilførslen af jordvand fremmes.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig