Grundforbedring, forøgelse af en jords dyrkningssikkerhed gennem afvanding (fx dræning), kalkning eller dyb jordbehandling (grubning).

Grundforbedring har været et vigtigt element i dansk jorddyrkning siden ca. 1750. Udskiftningen i 1700-t. skabte helt nye marksystemer, der krævede en forbedring af jordstrukturen og afvandingsforholdene samt tilførsel af mergel eller gødningskalk. I 1800-t.s landbrugsmodernisering var fornyet mergling samt afvanding, nu via et ledningsnet af nedgravede drænrør, en betingelse for den flerdobling af produktionen, der fandt sted. Opdyrkning eller tilplantning af hedearealer samt moser og kær forudsatte grundforbedring. Det sammenkittede, svært gennemtrængelige allag måtte brydes for at gøre hedejorden dyrkbar. Den yderst intensive jorddyrkning i 1900-t. krævede ikke mindre dræning, senest i form af nedspulede plastrør, foruden fornyet tilførsel af gødningskalk; på dette område har Hedeselskabet haft en ledende rolle. Inspireret af dets første moseingeniør, Th. Claudi Westh, har man opfattet store, samlede grundforbedringsprojekter som et samfundsanliggende, som staten ikke mindst af beskæftigelseshensyn burde støtte. Staten har ydet tilskud til såvel mergeltransport (1889) som dræning (1921).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig