Fugleinfluenza er en fuglesygdom, som skyldes virus af influenza type A. Sygdommen kan ramme individer fra vidt forskellige fuglegrupper og er meget smitsom mellem fugle indbyrdes. Tamfugle, fx høns, er ofte meget følsomme, og dødeligheden er høj under influenzaepidemier i fuglehold, nogle gange op mod 100 %. Andre fuglearter og -grupper, fx ænder og gæs, er mere modstandsdygtige og kan udgøre et naturligt reservoir for virus. Virus findes i flere varianter og inddeles i høj- og lavpatogene typer efter dødeligheden blandt kyllinger af tamhøns. Sygdommen forekommer undertiden i flere danske besætninger, og disse bliver aflivet, mens der opretholdes en sikkerhedszone omkring dyreholdene.

Fugleinfluenza hos mennesker

Virus overføres mellem fugle og til andre dyr og mennesker ved direkte kontakt og via støv og ekskrementer. Der er udviklet fugleinfluenzavaccine til brug i besætninger af tamfugle, men den må ikke benyttes i EU pga. risikoen for, at tamfugle bliver raske smittebærere. Fugleinfluenzavirus kan smitte mennesker og andre pattedyr, men det sker kun sjældent. Siden 1997 har der dog været en række tilfælde af smitte til mennesker i flere lande af virus af særlig potente typer, kaldet H5 og H7. 2003-16 har WHO registreret flere end 850 patienter smittet med varianten H5N1, som er særligt farlig, hvoraf ca. halvdelen er døde. Hårdest ramt er Egypten, Indonesien og Vietnam.

Ved smitte til pattedyr, fx grise, og menneske kan det ske, at genetisk materiale fra to forskellige virusstammer blandes op i samme vært og giver ophav til en ny og mere potent type, som i teorien kan forårsage verdensomspændende epidemier, pandemier, og udbrud følges derfor nøje. Den spanske syge, der sandsynligvis dræbte mere end 20 mio. mennesker verden over 1918-19, skyldtes således virus, der enten sprang direkte fra fugle til menneske eller gik via svin til menneske.

Symptomer på fugleinfluenza

Hos mennesket er symptomerne først øjenbetændelse, siden mere influenzalignende symptomer, ofte fulgt af lungebetændelse, og ved smitte med den særligt frygtede variant H5N1 evt. opkast, diarré og blødende tandkød.

Fugleinfluenza blandt vilde fugle

Højpatogen fugleinfluenza af typen H5N1 opstod formodentlig blandt fjerkræ i Asien, og har været kendt i vilde fugle siden 1997. I de efterfølgende år spredtes sygdommen især blandt vilde andefugle, og med trækkende fugle nåede den fra Asien til Europa og siden til Nordamerika. Trods lejlighedsvise tilfælde af omfattende dødelighed blandt overvintrende andefugle, havde sygdommen generelt en beskeden indflydelse på vilde bestande.

I 2020-21 opstod dog varianten 2.3.4.4b, som har vist sig at spredes langt mere effektivt mellem individer og arter. Siden da har sygdommen spredt sig blandt især kolonirugende fugle i Europa og efterfølgende i resten af Verden. I Europa har de hårdest ramte arter været storkjove, sule og splitterne, hvor dødeligheden i 2021-23 er anslået til 15-70 % af den totale bestand. I september 2023 nåede sygdommen til Galapagos, og i den sydlige sommer 2023-24 nåede den til pingvinkolonier på øerne omkring Antarktis. Fugleinfluenza er således på kort tid blevet en verdensomspændende trussel mod kolonirugende fugle, især havfugle.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig