Aujeszkys sygdom, (efter den ungarske læge A. Aujeszky, 1869-1933), sygdom, der skyldes infektion med herpesvirus og forekommer hos svin, kvæg, små drøvtyggere, rovdyr, gnavere o.a.; heste og mennesker er resistente. Virus findes hovedsagelig i svin, hvorfra smitte lejlighedsvis overføres til andre arter, fx kvæg.

Sygdommen forløber som en hjernebetændelse med kramper og lammelser, og dødeligheden er meget høj. Hos mange dyrearter ses voldsom kløe på indtrængningsstedet for virus (hoved eller bagpart). Sygdommen er udryddet i Danmark, men er udbredt i de fleste andre lande i verden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig