Husdyrbrug, erhvervsmæssig anvendelse af husdyr. Det moderne danske husdyrbrug er stærkt specialiseret, og besætningerne er blevet færre og større. Størstedelen af den danske planteproduktion anvendes som foder til husdyrene, hvor kvæg og svin er de mest betydningsfulde arter. I Danmark fandtes i 1994 ca. 16.000 malkekobesætninger, hver med i gennemsnit 42 køer, og ca. 22.000 svinebesætninger med en gennemsnitsstørrelse på 480 svin. Husdyrbrugenes produktionsværdi var i 1994 34 mia. kr.; heraf udgjorde kvægprodukter 46% og svineprodukter 45%. En stor andel af produktionen eksporteres.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.