Afkomsbedømmelse, afkomsprøve, afkomsundersøgelse, vurdering af husdyrs individuelle avlsværdi, gjort på grundlag af deres afkoms præstationer med hensyn til fx kødproduktion eller æglægning. I det sidste tilfælde må afkomsbedømmelsen ske på hunligt afkom, også når det er avlshannen, der skal bedømmes. Bedømmelsen gennemføres på specielle afkomsprøvestationer, eller afkommet kan være spredt på mange forskellige besætninger; i så fald baseres avlsværdiberegningen på data fra produktionskontrollen, ejerbedømmelse eller inspektørbedømmelse. De indsamlede data analyseres statistisk. Der korrigeres så vidt muligt for variation skabt af miljøet, idet forskelle i fx foderkvalitet eller opvækstforhold ellers kan skygge for den arvelige (genetiske) variation, som har avlerens interesse. Ud fra analysen beregnes avlsværdital, og de bedste avlsdyr kan udvælges til avlsarbejdet. For egenskaber med lav arvbarhed er afkomsbedømmelse den eneste brugbare afprøvningsmetode. En velorganiseret afkomsbedømmelse er derfor forudsætningen for forbedringer af egenskaber som frugtbarhed, livskraft og sygdomsresistens.