Karakulfår, fårerace, der stammer fra SV-Asien og holdes i mange dele af verden, bl.a. i SV-Afrika. Ansigtet, ørerne og benene er uden uld og med sorte dækhår. Nyfødte lam, hvis pelsværk kaldes persianer, er ofte sorte, mens voksne individer er brunsorte til grå.