Gotlandsk pelsfår, svensk får af korthalerace med høj frugtbarhed og fin, krøllet uld, der er eftertragtet til garn, filt og skind; lammene fødes sorte, men gråner, så de efter ca. fire måneder har uld i gråtonede nuancer. Racen anvendes også til pleje af naturarealer.