Føl, hestens afkom; betegnelsen anvendes indtil fravænningen i fem- til seksmånedersalderen, derefter kaldes afkommet en plag. Hoppeføl og hingsteføl er lige hyppige og vejer ved folingen 8-10% af moderens vægt. Tvillinger forekommer i 1-2% af alle drægtigheder, og i ca. 30% af disse tilfælde fødes begge fuldbårne, i de øvrige aborteres det ene eller begge fostre. Kun meget sjældent lever begge føl, til de er udvoksede.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.