Svend Poulsen, 1884-1974, dansk gartner og planteskoleejer, søn af D.T. Poulsen, hvis planteskole han overtog og videreførte i 1925. Han fortsatte også faderens forædlingsarbejde, og især inden for hybrider af buketroser (Polyantha-hybrider) frembragte han mange nye sorter. Som anerkendelse for sit fremragende forædlingsarbejde blev han som den første gartner æresdoktor ved Landbohøjskolen i København.