Terrasse, befæstet flade beregnet til udendørs ophold i forbindelse med en bygning. Terrasser var tidligere hævet i forhold til grundens niveau for at give let adgang fra en høj stueetage. Med 1960'ernes kælderløse typehuse, hvor stuegulvet ikke er hævet væsentligt over terrænet, kom terrassen ned i terrænhøjde. Belægningen kan være fliser, klinker eller flade natursten.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet terrasse er fransk, af senlat. terracea 'jorddynge', afledn. af terra 'jord'.
Terrassen bruges til opstilling af borde og stole til udendørs spisning, til solbadning og andet ophold, der kræver et fast underlag. Terrasser bruges også i forbindelse med restaurationsvirksomhed til udendørs servering. En tagterrasse er en opholdsplads indrettet på taget af en bygning med fladt tag (se også taghave). Haver på skrånende terræn kan anlægges ved anvendelse af terrassering. Italienske renæssancehaver er karakteriseret ved udnyttelse af terrænet med terrassering. De høje støttemure udnyttedes her til indbygning af store trappe- og rampeanlæg, grotter, kaskader og skulpturopstilling. Se også terrassekultur.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.