Danmark - gartneri. Æbleplantage på Fyn.

.

Danmark – gartneri, Dansk erhvervsgartneri omfatter frugt- og bæravl, grøntsagsdyrkning og planteskoledrift med et samlet areal på ca. 18.000 ha. Erhvervet beskæftiger i alt ca. 12.000 personer (produktion, følgeindustri, afsætning mv.) fordelt på ca. 540 væksthusgartnerier, ca. 840 frilandsgartnerier og 1100 bedrifter med frugt og grønt (2014). Antallet af væksthusgartnerier har de senere år været faldende, mens det samlede areal ikke har ændret sig meget.

Det vigtigste eksportmarked for potteplanter er Tyskland og Sverige. De største væksthusafgrøder er agurker og tomater, de største frilandsgrøntsager gulerødder, løg, hvidkål og spidskål. Af frugt og bær dyrkes især solbær, æbler, kirsebær og jordbær.

Frilandsgartneri findes primært på Sjælland og i Midtjylland, mens over 50 % af væksthusarealet findes på Fyn. Dyrkning af frugt og bær sker hovedsagelig i regionerne Syddanmark og Sjælland.

Dansk gartneriproduktion – 2014
Andel af den samlede landbrugs- og gartneriproduktion 6 %
Heraf udgør
Potteplanter 46 %
Frilandsgrøntsager 21 %
Væksthusgrøntsager 14 %
Planteskoleprodukter 10 %
Frugt og bær 8 %
Kilde: Dansk Gartneri

Erhvervet har udviklet sig fra slots- og herskabsgartneri over blandet handelsgartneri med lokalt marked til stærkt specialiseret masseproduktion til eksport fra stadig færre, men større virksomheder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig