Bioteknologisk Institut, selvejende serviceinstitution med hovedsæde i Kolding; siden 1959 tilknyttet Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV). Instituttets formål er gennem kemiske, tekniske og bioteknologiske analyser og undersøgelser at udvikle industriel udnyttelse af råvarer fra jordbruget; både metoder til forbedring af levnedsmidler og nye anvendelsesområder for råstoffer og biprodukter fra landbrugsproduktionen.

Bioteknologisk Institut blev oprettet i 1945 som Hørforskningsinstituttet. I 1959 ændredes navnet til Forskningsinstituttet for Handels- og Industriplanter og i 1975 til Bioteknisk Institut. I 1991 fik det navnet Bioteknologisk Institut efter fusion med Jydsk Teknologisk Instituts afdeling for levnedsmiddelteknologi og med ATVs gensplejsningsgruppe, som fortsat arbejder i Lyngby. Blev 2004 overtaget af Teknologisk Institut, der har videreført aktiviteterne i Kolding.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig