Archibald Edward Garrod, 1857-1936, britisk læge og arvelighedsforsker, professor i medicin ved Oxford University. I 1902 undersøgte han den sjældne sygdom alkaptonuri hos nyfødte børn, der viser sig ved en sortfarvning af urinen. På baggrund af disse og andre undersøgelser udgav han Inborn Errors of Metabolism (1909), hvori han foreslog, at visse arvelige sygdomme skyldes medfødte fejl i enzymer i legemscellerne.