Mutagene stoffer, mutagener, stoffer, som kan forårsage mutationer, dvs. ændringer af arvematerialet, hvis de kommer ind i cellekernen. Visse mutationer er uden betydning, andre kan fx ændre almindelige celler til kræftceller.

Der kendes en lang række mutagener, som kan findes i fødevarer og næringsmidler, fx tjære i tobak (især cigaretter) og aflatoksin fra skimmelsvampe på fx frugter og nødder. Andre påvirkninger end kemiske kan være mutagene, fx radioaktiv stråling.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig